Hovedresultater for Børn og Unge

Overordnet viser resultaterne i kvalitetsrapporten, at det generelt går godt for langt de fleste børn og unge – og at deres faglige niveau og trivsel på flere områder er steget over de senere år. Men rapporten tydeliggør også en række udfordringer, som der er behov for at tage yderligere hånd om. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet for skoleåret 2016/17 og bygger på data fra de lokale kvalitetsrapporter for dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler i Aarhus Kommune. Du kan læse hele Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017 

Hovedresultater

Langt hovedparten af de 0-6-årige udvikler sig som forventet, når man ser på de vurderinger, som forældre og pædagoger foretager af børnenes kompetencer i løbet af deres dagtilbudstid.


Vurderingerne omfatter børnenes sociale og personlige udvikling såvel som udviklingen af deres sprog og motorik samt viden om natur, kultur og kulturelle værdier. Generelt ligger andelen af børn, der er vurderet i kategorierne ’Kan’ eller ’Kan næsten selv’ på mellem 80 % og 100 % for langt de fleste læringsmål, som indgår i vurderingen.

Dog ses der på enkelte områder lidt variation på tværs af alder. Eksempelvis ses der et fald i børnenes relative robusthed i takt med, at de bliver ældre. Således vurderes 95% af børnene at være robuste ved start i vuggestue/dagpleje, mens 71% vurderes robuste på vej mod skolestart. Samtidig kan der spores visse forskelle, når man sammenligner børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog (særligt i forhold til sprog, kultur og natur) – samt når man sammenligner drenge og piger. 

Du kan læse mere om vurderingen af børnenes kompetencer i kapitel 3 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017

De seneste års forskning har vist, at tidlig forebyggelse – og ikke mindst kvaliteten i dagtilbud - har stor betydning for børns videre trivsel, læring og udvikling såvel i folkeskolen som senere i livet. Et forhold der understøttes af resultater i kvalitetsrapporten.


Her viser en analyse af de seneste fem års sprogscreeninger før skolestart af børn med dansk som andetsprog en klar sammenhæng mellem børnenes alder ved indskrivning i dagtilbud og deres resultater ved skolebegynderscreeningen. For de børn, der starter i dagtilbud, inden de fylder 1 år, ligger andelen uden sprogstøttebehov ved skolestart på 38,9 %, mens den for børn, der var 3 år eller ældre ved start i dagtilbud, ligger på 19,1 %

Ses der på sprogvurderingerne ved 3 år, viser resultaterne i øvrigt en betydelig forskel mellem børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog. Her er andelen af børn med et alderssvarende sprog 91,0 % for de dansksprogede børn, ligger den for børnene med dansk som andetsprog ligger på 40,8%.

Du kan læse mere om børns tidlige sprogudvikling i kapitel 2.2.2 og om tidlige og forbyggende indsatser i dagtilbud, skole og fritids- og ungdomsskoletilbud i kapitel 4.1 i ”Kvalitetsrapport for Børn og Unge".

 

Generelt viser sundhedsoplysningerne i kvalitetsrapporten, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse er faldende, så andel i skoleåret 2016/17 lå på 10,5%.


Bag dette tal gemmer der sig imidlertid en væsentlig variation – særligt når man sammenligner børn med dansk som andetsprog med børn med dansk som modersmål.

Her viser resultaterne, at andelen af overvægtige for børnene med dansk som andetsprog lå på 20,9%, mens den for børn med dansk som modersmål lå på 9,7%. Ses der på svær overvægt ligger andelene på henholdsvis 8,6% og 1,9 %.

Tilsvarende forskel ses i resultaterne for tandsundhed. Her viser resultaterne, at andelen af 5-årige med mange huller er 7,9 gange så stor blandt børn med dansk som andetsprog (14,2 %) end blandt børn med dansk som modersmål (1,8 %).

Læs mere om over- og undervægt og tandsundhed blandt de 0-6-årige i kapitel 2.3.2 og 2.3.3 og de 6-18-åriges sundhed og sunde vaner i kapitel 3.3.2 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

 

77 % af eleverne svarer, at de tit eller meget tit er glade for skolen, hvilket er en stigning siden skoleåret 2015/16.


Overordnet set viser resultaterne fra de seneste års elevtrivselsmålinger, at de aarhusianske elever trives bedre og færre bliver mobbet. Samtidig viser en kobling med den seneste klubtrivselsmåling, at 78,5% af de klubmedlemmer, som sjældent eller aldrig er glade for skolen, til gengæld er glade for deres klubtilbud. Dette indikerer, at de kommunale klubtilbud kan være med til at gøre en positiv forskel for de elever, der ikke trives i skolen. Generelt giver de unge udtryk for en høj trivsel i kommunens klubtilbud, hvor 91% har svaret, at de tit eller meget tit er glade for klubben. 

Du kan læse mere om børns og unges trivsel og sociale fællesskaber i kapitel 3.3.1 og 3.4.1 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

Med et samlet karaktergennemsnit på 7,2 ligger resultaterne for de bundne prøver i 9. klasse igen i 2017 over landsgennemsnittet.


Blandt de bundne prøvefag er faget engelsk topscorer med 8,0, mens matematik med 7,0 har laveste gennemsnitskarakter, hvilket svarer til tendensen på landsplan. Herudover ligger gennemsnitskarakteren i dansk på 7,1 og karakteren i den nye fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ligger på 7,4.

Efter en årrække med et stigende karaktergennemsnit i Aarhus, er det samlede gennemsnit dog faldet med 0,2 karakterpoint fra 2016 til 2017. Faldet skal imidlertid ses i lyset af et højt karaktergennemsnit i skoleåret 2015/16.

Du kan læse mere om elevernes faglige udvikling og deres resultater ved folkeskolens afgangsprøver i kapitel 3.2.1 og 3.2.2 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017

I Aarhus Kommune arbejdes med en målsætning om, at gabet i forhold til trivsel, læring og udvikling mellem udsatte og alle andre børn og unge skal mindskes, og at alle børn og unge samlet set skal opleve en positiv udvikling over tid.


Analyser i kvalitetsrapporten viser imidlertid, at den sociale baggrund og/eller særlige behov fortsat har stor betydning for, hvordan børnene og de unge klarer sig. Selvom der ses en positiv udvikling i forhold til deres trivsel og antallet af sigtelser, er gabet mellem de udsatte børn og unge og de øvrige børn og unge fortsat markant - både hvad angår trivsel, fravær, karaktergennemsnit, prøvefrekvens og påbegyndelse af ungdomsuddannelse.

Der ses eksempelvis fortsat en stor forskel (12,7 %) mellem andelen af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der ’tit’ eller ’meget tit’ er glade for skolen, når man sammenligner resultaterne mellem børn og unge i specialtilbud med de resterende børn. Ses der på gruppen af børn med dansk som andetsprog, kan der allerede i dagtilbuddene konstateres en forskel i udviklingen af kompetencer – særligt inden for sprog, kultur og natur. Tilsvarende er der også et væsentligt sammenfald mellem de udsatte børn og unge og gruppen af elever, som ikke består dansk og matematik i 9. klasse.

Du kan læse mere om ulige chancer for udsatte børn og unge i kapitel 4.1.1 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017

 

Resultaterne i kvalitetsrapporten peger på en række opmærksomhedspunkter i forhold til udskoling. Dels opleves der generelt et stigende opmærksomhedskrævende fravær blandt eleverne i udskolingen - fra 26,3% i 2015/16 til 27,6% i 2016/17, dels ses der en stigning i andelen af elever, der vurderes ’ikke-uddannelsesparate’ i såvel 8. som 9. klasse.


Hertil kommer at flere elever end tidligere føler, at de ikke er medbestemmende i undervisningen ligesom der ses en tendens til faldende motivation i udskolingen. Det gælder både ift. trivselsundersøgelsens spørgsmål om hvorvidt ”Undervisningen giver mig lyst til at lære mere” og ift. spørgsmålet ”Er undervisningen kedelig?” og ”Hjælper dine lærere dig på måder, som virker godt?”.

Du kan læse mere om elevernes uddannelsesparathed i kapitel 3.2.3 og om deres trivsel og fravær i kapitel 3.3.1. i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

 

90,6 % af afgangseleverne fra de kommunale skoler er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. eller 10. klasse.


Andelen har ligget stabilt omkring de 90 % gennem de seneste seks år. Samtidig er andelen af unge med anden herkomst end dansk, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse, steget – både for drenge og piger. Således ligger andelene for disse to grupper i 2017 (årgang 2015/16) på henholdsvis 85,1 % for drenge og 88,7 % for piger, mens den for de unge med dansk herkomst ligger på 92,4 % for drenge og 92,2 % for piger.

Ses der på gruppen af udsatte unge med en eller flere sociale foranstaltninger, er det imidlertid kun 65,1%, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af folkeskolen.

Du kan læse mere om de unges overgang til ungdomsuddannelse i kapitel 3.2.5 og om chanceulighed for udsatte børn og unge i kapitel 4.1.1. i ”Kvalitetsrapport for Børn og Unge".

Langt de fleste forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud (90,2%), skole (78,7%) eller fritids- og ungdomsskoletilbud (80,1%).


Netop forældresamarbejdet har gennem flere år fået stor opmærksomhed i kommunens dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud – de seneste år med særligt fokus på samskabelse, ligeværdighed og gensidig forpligtelse.

I kvalitetsrapporten er temaet samarbejde og samskabelse blandt andet belyst med en række spørgsmål fra forældretilfredshedsundersøgelsen med fokus på inddragelse af forældrenes viden samt dialog og vejledning. Her viser resultaterne, at der fortsat kan være behov for opmærksomhed. Samarbejde og samskabelse er da også et område, hvor flere dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud oplever, at de har et udviklingspotentiale.

Du kan læse mere om forældrenes oplevelse af samarbejdet og samskabelsen med dagtilbud, skoler og klubtilbud i Aarhus Kommune i kapitel 4.3 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.