Hovedresultater for Børn og Unge

Resultaterne i kvalitetsrapporten viser, at det generelt går godt for de fleste børn og unge og at deres faglige niveau og trivsel er steget over de senere år. Men rapporten viser også en række udfordringer, som der skal tages hånd om. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet for skoleåret 2016/17 og bygger på data fra de lokale kvalitetsrapporter for dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler i Aarhus Kommune.

Hele kvalitetsrapporten:
Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017 

Hovedresultater

Hovedparten af de 0-6-årige udvikler sig som forventet, når vi ser på de vurderinger, som forældre og pædagoger foretager af børnenes kompetencer i løbet af deres dagtilbudstid.

Vurderingerne omfatter børnenes sociale og personlige udvikling såvel som udviklingen af deres sprog og motorik samt viden om natur, kultur og kulturelle værdier. Andelen af børn, der er vurderet i kategorierne ’Kan’ eller ’Kan næsten selv’ på mellem 80 % og 100 % for langt de fleste læringsmål, som indgår i vurderingen.

På enkelte områder ser vi variation på tværs af alder. For eksempel falder børnenes relative robusthed i takt med, at de bliver ældre. 95% af børnene er robuste ved start i vuggestue/dagpleje og 71% er robuste ved skolestart. Når vi sammenligner børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog er der visse forsekelle, særligt i forhold til sprog, kultur og natur. Der er også forskelle når vi sammenligner drenge og piger. 

Du kan læse mere om vurderingen af børnenes kompetencer i kapitel 3 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017 

Tidlig forebyggelse – og ikke mindst kvaliteten i dagtilbud - har stor betydning for børns videre trivsel, læring og udvikling såvel i folkeskolen som senere i livet.

En analyse af de seneste fem års sprogscreeninger før skolestart af børn med dansk som andetsprog, viser en klar sammenhæng mellem børnenes alder ved indskrivning i dagtilbud og deres resultater ved skolebegynderscreeningen. For de børn, der starter i dagtilbud, inden de fylder 1 år, ligger andelen uden sprogstøttebehov ved skolestart på 38,9 %, mens den for børn, der var 3 år eller ældre ved start i dagtilbud, ligger på 19,1 %

Sprogvurderingerne ved 3 år viser en betydelig forskel mellem børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog. Hvor andelen af børn med et alderssvarende sprog ligger på 91,0 % for de dansksprogede børn, ligger den for børnene med dansk som andetsprog på 40,8%.

Du kan læse mere om børns tidlige sprogudvikling i kapitel 2.2.2 og om tidlige og forbyggende indsatser i dagtilbud, skole og fritids- og ungdomsskoletilbud i kapitel 4.1 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge.

 

Generelt viser sundhedsoplysningerne i kvalitetsrapporten, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse er faldende. I skoleåret 2016/17 lå den på 10,5%.

De 10,5% rummer nogle forskelligheder, når vi kigger på børn med dansk som andetsprog og børn med dansk som modersmål.

Resultaterne viser at andelen af overvægtige børn med dansk som andetsprog lå på 20,9%. Børn med dansk som modersmål lå på 9,7%. I forhold til svær overvægt, ligger andelene på henholdsvis 8,6% og 1,9 %.

I resultaterne for tandsundhed viser resultaterne, at andelen af 5-årige med mange huller er 7,9 gange større blandt børn med dansk som andetsprog (14,2 %) end blandt børn med dansk som modersmål (1,8 %).

Læs mere om over- og undervægt og tandsundhed blandt de 0-6-årige i kapitel 2.3.2 og 2.3.3 og de 6-18-åriges sundhed og sunde vaner i kapitel 3.3.2 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

 

77 % af eleverne svarer, at de tit eller meget tit er glade for skolen. Det er en stigning siden skoleåret 2015/16.

Resultaterne fra de seneste års elevtrivselsmålinger viser, at de aarhusianske elever trives bedre og færre bliver mobbet. Sammenholdt med den seneste klubtrivselsmåling, fremgår det at 78,5% af de klubmedlemmer, som sjældent eller aldrig er glade for skolen, til gengæld er glade for deres klubtilbud. Dette tyder på, at de kommunale klubtilbud er med til at gøre en positiv forskel for de elever, der ikke trives i skolen. Generelt giver de unge udtryk for en høj trivsel i kommunens klubtilbud, hvor 91% har svaret, at de tit eller meget tit er glade for klubben. 

Du kan læse mere om børns og unges trivsel og sociale fællesskaber i kapitel 3.3.1 og 3.4.1 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

Med et samlet karaktergennemsnit på 7,2 ligger resultaterne for de bundne prøver i 9. klasse igen i 2017 over landsgennemsnittet.

Blandt de bundne prøvefag er faget engelsk topscorer med 8,0, mens matematik med 7,0 har laveste gennemsnitskarakter. Det modsvarer tendensen på landsplan. Gennemsnitskarakteren i dansk ligger på 7,1 og karakteren i den nye fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi på 7,4.

Efter en årrække med et stigende karaktergennemsnit i Aarhus, er det samlede gennemsnit dog faldet med 0,2 karakterpoint fra 2016 til 2017. Faldet skal ses i lyset af et højt karaktergennemsnit i skoleåret 2015/16.

Du kan læse mere om elevernes faglige udvikling og deres resultater ved folkeskolens afgangsprøver i kapitel 3.2.1 og 3.2.2 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017

I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra målsætningen om, at gabet i forhold til trivsel, læring og udvikling mellem udsatte og alle andre børn og unge skal mindskes, samt at alle børn og unge skal opleve en positiv udvikling over tid.

Den sociale baggrund har stor betydning for, hvordan børn og unge klarer sig. Selvom flere udsatte unge trives bedre og begår mindre kriminalitet, er gabet mellem dem og andre unge fortsat markant, når det gælder trivsel, fravær, karaktergennemsnit, prøvefrekvens og påbegyndelse af ungdomsuddannelse.

Vi ser eksempelvis en stor forskel, svarende til et gab på 12,7% point, på andelen af børn og unge i specialtilbud i 4.-9. klasse, der ’tit’ eller ’meget tit’ er glade for skolen i sammenligning med resterende folkeskoleelever. Ser vi på gruppen af børn med dansk som andetsprog, kan vi allerede i dagtilbuddene konstatere en forskel i udviklingen af kompetencer, særligt inden for sprog, kultur og natur. Tilsvarende ser vi også sammenfald mellem de udsatte børn og unge samt gruppen af elever, som ikke består dansk og matematik i 9. klasse.

Du kan læse mere om ulige chancer for udsatte børn og unge i kapitel 4.1.1 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

 

Resultaterne viser et stigende fravær blandt eleverne i udskolingen. Fra 26,3% i 2015/16 til 27,6% i 2016/17. Der er også en stigning i andelen af ’ikke-uddannelsesparate’ elever, både i 8. og 9. klasse.

Generelt ser vi en dalende motivation blandt udskolingselever. Det kommer til udtryk i svarene på de spørgsmål vi stiller trivselsundersøgelsen:

”Giver undervisningen giver mig lyst til at lære mere?” ”Er undervisningen kedelig?” og ”Hjælper dine lærere dig på måder, som virker godt?”.

Derudover oplever flere elever end tidligere, at de ikke har medbestemmelse i undervisningen.

Du kan læse mere om elevernes uddannelsesparathed i kapitel 3.2.3 og om deres trivsel og fravær i kapitel 3.3.1. i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.

 

90,6 % af afgangseleverne fra de kommunale skoler er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. eller 10. klasse.

De seneste seks år er 9 ud af 10 unge gået i gang med en ungdomsuddannelse. Antallet af unge med dansk som andetsprog, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse, er steget - både for drenge og piger.

Tallene for denne gruppe lå i 2017 på henholdsvis 85,1 % for drenge og 88,7 % for piger, mens den for de unge med dansk herkomst ligger på 92,4 % for drenge og 92,2 % for piger.

I gruppen af udsatte unge med en eller flere sociale foranstaltninger er 65,1% kommet i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af folkeskolen.

Du kan læse mere om de unges overgang til ungdomsuddannelse i kapitel 3.2.5 og om chanceulighed for udsatte børn og unge i kapitel 4.1.1. i Kvalitetsrapport for Børn og Unge.

Langt de fleste forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud (90,2%), skole (78,7%) eller fritids- og ungdomsskoletilbud (80,1%).

Forældresamarbejdet har gennem flere år fået stor opmærksomhed i kommunens dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud – de seneste år med særligt fokus på samskabelse, ligeværdighed og gensidig forpligtelse.

I kvalitetsrapporten belyser vi temaet samarbejde og samskabelse med en række spørgsmål fra forældretilfredshedsundersøgelsen med fokus på inddragelse af forældrenes viden, dialog og vejledning. Resultaterne viser, at der fortsat er behov for opmærksomhed, og at samarbejde og samskabelse er et område, hvor flere dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud oplever, at de har et udviklingspotentiale.

Du kan læse mere om forældrenes oplevelse af samarbejdet og samskabelsen med dagtilbud, skoler og klubtilbud i Aarhus Kommune i kapitel 4.3 i Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2017.